5-kokketræf

Som noget ganske særligt har vi i år samlet 5 lokale kokke fra 5 velrenommerede sydvestjyske restauranter d. 4. juni. I ECH Parks veldækkede lokaler vil de servere hver deres bud på en gastronomisk oplevelse med vadehavslam. Hver ret er særegen og menuens sammensætning medvirker, at gæsten oplever og smager en variation af lammeudskæringer.

Kødet fra vadehavslam har en unik smag og sammensætning, fordi lammene græsser de salte urter, som vokser i vadehavsområderne. Det er helt igennem en egnspræget fødevare, som vi kan være stolte af i det Sydvestjyske. Derfor vil der blive udgivet et særligt vadehavslammeopskriftshæfte denne aften, hvor kokketræffets retter indgår blandt mange andre.

De 5 retter vadehavslam afsluttes med kaffe og 5 små søde desserter. Alle disse skønne vadehavsserveringer kan købes til den nette sum af kr. 565,-/person. En vinmenu á 5 glas kan desuden tilkøbes for kr. 375,-/person.

 

KØB BILLETTERNE HER

5 retter vadehavslam + 5 x sødt // kr. 565,-

GASTROWEEK.DK

HILS PÅ DE 5 KOKKE

Bo Rasmussen

Bo Rasmussen er kok på ECH Parks restaurant, hvor man generelt har fokus på brugen af lokale fødevarer.

Rasmus Erresbo

Rasmus Erresbo er kok på Porsborgs Gastro og Bar, hvor der er fokus på den sociale oplevelse omkring mad.

Preben Madsen

Preben Madsen er kok i Herregårdskælderen og den ene del af duoen bag 'Naturkøkkenet'.

Kevin Hansen

Kevin Hansen er kok på Schackenborg Slotskro, som har eksisteret siden 1687.

Lars Bonde

Lars Bonde er kok på Kellers Badehotel & Spisehus, hvor det gode håndværk og kvalitetsråvarer er fokus. 

Lokale fødevarer og oplevelser relateret til fødevarer er i vækst, især i de store byer. Business Region Esbjerg (BRE) har igennem en årrække haft fokus på smagsoplevelser og synliggørelse af lokale produkter i regi af netværket Sydvestjyske Smagsoplevelser. Projekt Vadehavets Madoplevelser (VMO) tager udgangspunkt i dette netværk, og har til formål at synliggøre bæredygtige kvalitetsoplevelser fra hele Vadehavsområdet, og derved bidrage til, at aktørerne i Vade­havsområdet får del af væksten på fødevareområdet. Projektet arbejder med to indsatsområder, herunder østers og vadehavslam.