I østerssæsonen - alle måneder hvis navn indeholder et R - kan man i Sydvestjylland plukke sine egne østers på de store banker i Vadehavet.
Under kyndig vejledning af stedkendte guider og naturvejledere går turen til fods ud på bankerne.
Kom ud i den smukke natur og spis en fuldstændig friskplukket rå østers midt i Danmarks største nationalpark. Pluk så mange østers du kan bære og tag dem med hjem til grillen eller køkkenet.
Find mere information om Nationalpark Vadehavet og find en guide til din østersoplevelse på Nationalparkens hjemmeside her.
Vær opmærksom på, at deltagelse på ture samt indtagelse af de friskplukkede østers sker på eget ansvar!
Detaljeret information om risici kan også findes ved at følge ovenstående link.